Klubben bygger Savannah

I 2005 købte klubben et par kasser aluminium som klubbens medlemmer i fællesskab forvandlede til en super velflyvende, Italiensk konstrueret Savannah, i løbet af vinteren 2005-2006.

 


Først fik vi et par kasser aluminium, en motor og et par poser nitter.

Det er klubbens medlemmer der har bygget den.

Så installeredes instrumenter og motor

Efter vi havde slået et par tusinde nitter i, fik vi Optimal’eren til at male flyveren.

Derefter kørtes flyveren til Revninge hvor vinger og dørene blev monteret.

Flyvedygtig, men der mangler vist noget.

Af Klaus Andersen

Fyns UL-Flyveklub har været med helt fra starten af ultraletflyvningen i Danmark, og vi har i årenes løb stiftet bekendtskab med fly som BD1-Robertson, Sky-Walker, Challenger og Rans 6. Disse fly er årenes løb blevet benyttet flittigt til skoling samt almindelig flyvning, og der blevet fløjet 3500-4000 timer gennem årene, dog har klubbens 2 Sky-Walkere taget det store træk med uddannelse af over 30 piloter over en årrække. Sky-Walker og Challenger blev i sin tid begge indkøbt som byggesæt og samlet over en vinter af klubbens medlemmer, så da vi skulle til at investere i et nyt fly som supplement til vores hårdt belastede og aldrende Rans 6, var det oplagt at vælge en ICP Savannah. Dette fly havde efter vores mening de helt rigtige egenskaber som supplement til vores Rans 6, og prisen taget i betragtning, får man rigtig meget flyvemaskine for 158.000 kr. Vi fik hurtigt den økonomiske del ordnet og afgav ordre til Kurt K-Fly på 1 stk. flybyggesæt leveret i Odense. I mellemtiden havde vi lejet et stort opvarmet lokale i Odense M og benyttede ventetiden til at indrette det til vinterens aktiviteter. Vi fik installeret en trykluftkompressor og fremstillede et stort byggebord 2×5 meter til oplægning af vinger og fuselage og fik sat hylder, skabe og en stor tavle op til værktøj og alle stumperne. Tanken med dette var, at alt skulle have sin faste plads. Alle flydelene skulle sorteres efter nummer og lægges på hylder, så det ville være nemmere at få overblik over projektet. Efter en måneds tid ankom flyet til Odense, og det var en frydefuld oplevelse at læsse den kæmpe trækasse af lastbilen og bakse den ind på gulvet i vores nye værksted. Alle interesserede var mødt et par dage efter for at besigtige indholdet, og vi var alle enige om. at det så rigtig godt ud. Nu skulle vi i gang!! Skæbnen ville det dog anderledes, og dagen efter, den 27/10/2004, fik vi den frygtelige meddelelse, at vores instruktør Carl Erik Gimbel og elev Hans Sommer var forulykket fatalt med klubbens Rans 6 og begge afgået ved døden. Alt var nu kaos, men efter at vi havde sundet os nogle dage, blev vi enige om, at alle, der var interesserede, kunne mødes i værkstedet for en snak om denne skrækkelige hændelse og vores fælles fremtidsudsigter. Det skulle vise sig at være en dog ide, for har fik vi talt sammen, bearbejdet de mange ubesvarede spørgsmål og fundet ud af, at den tragiske hændelse ikke skulle påvirke vort byggeprojekt og klubbens fremtid. Der blev dannet nogle 2-3 mands hold omkring de forskellige dele til flyet, vinger, fuselage og ror, og samlemanualen blev kopieret til de forskellige emner, således at alle havde mulighed for at læse på lektien. Nu blev der arbejdet 2 gange om ugen fra 19:00 til sent, og der blev snakket og diskuteret, drukket spandevis af kaffe, læst i manualer, ledt efter komponenter, sat ufattelig mange nitter i (og boret en del ud igen)! Hen på foråret 2005 var vi nået så langt, at alle hoveddelene var færdige, og der kunne laves en prøvemontage af hele flyet. I sandhed nogle spændende timer, hvor flyet efterhånden tog form, og vi kunne konstatere, at det var alt sliddet værd. Spørgsmål om maling og farver kom nu op til diskussion, (der er lige så mange meninger, som der er folk), og på et tidspunkt måtte der skæres igennem, og det blev besluttet at vælge en simpel “stilren” og billig bemaling. Vi er så heldige i klubben, at vores medlem Bo er industrilakerer, så vi fik ham overtalt til at stå for denne vanskelige proces. I 8 dage pudsede og affedtede vi alle delene, og med hjælp fra en professionel flymaler kom der farver på. Nu kom det store, men sjove arbejde med at installere hele mekanikken, instrumenter, ledningsnet, motor etc, og hen omkring juli var flyet færdigt. Savannahen fik sin luftdåb på Revninge Flyveplads den 10/8 med Ove Simonsen ved pinden, og samtidig blev flyet testet igennem og støjmålt. Resultatet på støjmålingen blev max/vedv. 4400 omdr/min. Klubbens medlemmer og vores 4 elever har her i eftersommeren skolet og fløjet så meget, der har kunnet lade sig gøre på trods af vores mangel på en instruktør. Takket være hjælp fra Ove Simonsen fra Tåsinge og Finn “Snitter” fra Herning, er der kommet gang i vores klub igen. ICP Savannah har i den grad overrasket alle med dens usædvanlig gode flyveegenskaber, den robuste konstruktion, kraftige motor (Rotax 912), gode komfort og billige pris. Byggesættet er i god kvalitet, og de få mangler, der har været, er hurtigt blevet ekspederet af Kurt. Flyet egner sig glimrende til et klubprojekt med et erfarne folk som tovholdere til sikre en ordentlig kvalitet.